4. klasse vandt Kidsvolley
GOD FIGHT I 12 SPÆNDENDE RUNDER.
4. klasse har i dag været til kidsvolleystævne. Ved ankomsten i Glamsbjergskolens hal blev eleverne delt ind i grupper og fik en grundig instruktion om dagens forløb af en repræsentant af Dansk Volleyball Forbund.
Trods lidt startvanskeligheder kæmpede de forskellige hold sig op i løbet af dagen. Ved spisepausen stod de tre skoler, GFE, Glamsbjergskolen og Gummerup Skole, fuldstændig lige. Efter pausen steg spændingen støt efterhånden som skolerne vandt flere points til den samlede stilling.
Efter tolv spændende runder blev eleverne sat i en stor rundkreds i midten og fik en sodavand. Herefter skulle den store spænding udløses. Og det hårde slid blev belønnet – vi vandt!!
På vegne af klassen modtog Bastian pokalen, som nu står til skue for alle i 4. klasse. Alt i alt en super dejlig dag, som eleverne virkelig nød. Nu skulle de hjem og udbrede de gode nyheder, så mon ikke I forældre kommer til at høre lidt om dagens strabadser i aften.
Rasmus Hansen, 1. marts 2013