9
dec

5. kl. på Hørvævsmuseet

Tirsdag morgen den 3. december stod 5. klasse klar til afgang foran skolens hovedindgang med hver sin cykel og hjelm. Alle havde madpakke, drikkedunk og et par varme indesko eller sokker med i cykelkurven/tasken.

Efter en frisk og hurtig cykeltur til Krengerup Gods, var alle klar til en dag som væver. Vi blev budt velkommen af 8 frivillige, der stod parate til at hjælpe med dagens opgave. Alle skulle væve et stykke stof til en bordløber, taske, pude, hue, dækkeserviet eller halstørklæde.

Kl. 13 viste Anders rundt i museet, og vi fik set væve fra den mest primitive stenaldervæv til avancerede hulkort- og computerstyrede væve.

Imens blev de færdigvævede stykker stof, monteret til færdige produkter efter børnenes ønsker.

De færdige arbejder kan ses i forundringen fra mandag morgen.

Lisbeth Nielsen