31
jan

Æstetik og innovation

Æstetik og innovation er nøgleord, når Morten Rohde underviser i sløjd på Glamsbjerg Friskole.

En fin lille træmand med et lysende hoved, en standerlampe med en fod skåret ud som hest, en lysende kurv med blomster og en hattehylde med lys i, er bare nogle af de ting, som man netop nu kan nyde i udstillingen på Glamsbjerg Friskole, som Morten Rohde står bag sammen med sine 5. og 6. klasser. Mange af os husker tiderne, hvor vi selv fremstillede opslagstavler og askebægere i sløjd, men hvor æstetik og finish ikke var en stor del af dagsordenen.

Anderledes forholder det sig heldigvis med faget i dag. Sløjd er steget i anseelse, og mange skoler prioriterer faget højt også på den økonomiske front. For Morten Rohde er sløjdfaget lige så vigtigt som alle de andre fag i skolen. Hos ham skal eleverne lære noget om værksteds-traditioner, at bruge værktøjet rigtigt og så skal de lære en masse, der både kræver mod og tålmodighed.

Mortens 5. og 6. klasses elever bruger 2 timer ugentligt gennem et halvt år på at fremstille møbler. De har både fremstillet væg chatoller, stole, skamler, stiger og vægskabe. Denne gang har eleverne lavet lamper. De har ikke arbejdet ud fra en kopi, som de skal eftergøre. Til gengæld skal de selv designe og udtænke deres lampe. At designe selv udvikler elevernes fantasi, kreativitet og evne til at tænke og arbejde innovativt. I designprocessen er der også mange matematiske udregninger, som eleverne skal lave. Det er såkaldt analog matematik, så skulle eleverne have glemt at bruge en lineal og en passer, så får de også repeteret det. De skal beregne størrelsesforhold, tyngdepunkt og balance, så tingene også bliver anvendelige. De bruger også en masse tid på den æstetiske form. Tingene skal være smukke, og de skal føles smukke, når man kører hænderne henover. Morten har lært sine elever, at de skal se med fingrene. I starten syntes børnene, at det var noget værre sludder, men nu har de lært, at det betyder, at man skal føle efter med fingrene, så man kan mærke, om træet er korrekt slebet og uden splinter, og om det har de rette kurver og former. Morten fortæller, at det er en meget spændende men også stor opgave for læreren, når eleverne selv designer, for nu har alle elever jo hvert deres projekt, og det betyder, at de skal have helt forskellig vejledning og hjælp, og det kræver betydeligt mere forberedelse af læreren. Til gengæld tilfredsstiller det Morten at se at hans elever får kendskab til designprocessor, og at de har et startmål og et slutmål, som er meget konkret og sat af eleverne selv. Børnene tager et meget større medansvar, og de får ejerskab til projektet. De er stolte over deres arbejde. Frie tøjler får børn til at blomstre. Det er meget tydeligt i sløjdlokalet, fortæller Morten. De mange forskellige lamper har alle fået et meget personligt præg.

Eleverne får virkeligt sat deres tålmodighed på prøve. Mange børn ved ikke, hvilket stort arbejde det er selv at fremstille noget, for de er vant til at se den billige masseproduktion, som fx sælges i Ikea. De bliver mere omstillingsparate, for ganske ofte tager ens projekt en ny drejning, eller det ser helt anderledes ud på tegningen end i virkeligheden. Så må man justere, nytænke og omstille sig. Fx skulle lampe-manden egentligt have stået op, men der var ikke taget højde for størrelsen på hans fødder i designprocessen, så tyngdepunktet drillede. Derfor måtte eleven ændre sit mål og omstille sig, og han fandt så ud af, at lampe-manden var mindst lige så smuk, når den sad ned. Han tilpassede sit mål undervejs i processen.

Børnene lærer også hurtigt, at det er okay at fejle, og så gennemgår de processor, hvor de lærer af deres fejl. Det er så dejligt konkret, når man har med et håndgribeligt produkt at gøre. Børnene bliver mere og mere modige, så de tør at prøve gode og dårlige ideer af, og de tør at udforske de forskellige muligheder med træ. I øvrigt arbejder Mortens elever ikke kun med træ. I processen med at designe lamper, har de arbejdet med både maling, voks, lak, beton, læder og naturligvis træ.

I Mortens arbejde indgår også genbrug som en vigtig del. At blande nyt og gammelt sammen, er en fed proces, som også lærer børnene noget om bæredygtighed og opmærksomhed på vores alles jordklode. Morten er ked af smid-væk-kulturen, som de store varehuse med deres billige masseproduktioner fordrer.

Eleverne er stolte af deres arbejde, og når de udstiller deres produkter på Glamsbjerg Friskole, er udstillingerne altid velbesøgte af både forældre og andre interesserede.

Katja Eva Klitgaard.