21
jan

Arv for kulturen

MUSICALION 2013/2014.

musicalion1314-10

Friskolen har endnu en gang haft en forrygende oplevelse med Musicalion. Alle har arbejdet hårdt for at lave en flot og spændende forestilling. Denne gang handlede det om vores kulturkanon, og forestillingen var bundet sammen af 2 journalister, der skulle ud for at undersøge, hvad god kunst og dansk kultur er for at skrive en artikel hver til deres aviser.

De mødte Benny i sit badekar, Halfdans ABC, Harald Landers Etydés, Gummi Tarzan, Den lille havfrue, Hartmanns ’Vølvens spådom’, Julemandshæren, Gasolins ’Rabalderstrædet’ og Jeppe på Bjerget. I mellem klassernes indslag var der sange, komponeret og skrevet til forestillingen. De 2 journalister endte med at konstatere, at man ikke kan vælge ud, hvad der er god kunst og dansk kultur. Det afhænger af hvem man er!

Der er flere billeder herunder.

Mette Berg