12
mar

Dansk- og musiklærer søges til Glamsbjerg Fri- og Efterskole

Glamsbjerg Fri- og Efterskole søger dansk- og musiklærer

Er du en engageret dansklærer, der også kan undervise i musik og engelsk, har vi måske jobbet til dig. Og kan du undervise i fx idræt eller madkundskab, vil det være dejligt. Vi er også interesseret i at høre, hvad du ellers kan byde ind med, for vi har mange spændende valgfag.

På Glamsbjerg Fri- og Efterskole bliver du en del af et engageret lærerteam, der brænder for deres fag og samtidig ser det som en vigtig opgave at være gode sparringspartnere for eleverne i deres faglige, personlige og sociale udvikling.

Du kommer primært til at undervise i friskolen på mellemtrinnet og i overbygningen, men der kan også bliver tale om timer i efterskolen.

Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2018. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Læs evt. mere om efterskolen på www.gfeskole.dk

Du er også velkommen til at kontakte forstander Ejvind Rosenvang på 64 72 10 30/25 30 93 95 eller viceforstander Gitte Jørgensen på 64 72 10 30/23 41 67 12

Der er ansøgningsfrist 25. marts 2018, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler 3.-4. april 2018. Vi modtager ansøgninger pr. mail til kontor@gfeskole.dk