Elever på Glamsbjerg Friskole afholder Superheltetopmøde og skal redde isbjørnene fra de smeltende poler!

Jeg træder ind af hovedindgangen på Friskolen. Her er en særlig stemning af summende aktivitet og opbrudte rammer. Overbygningslærer Peter Sippel holder oplæg for en flok store elever: “Hvorledes giver vi eleverne en bred forståelse af global opvarmning? Hvordan årsagsbehandler vi klimaforandringer i stedet for at symptombehandle? Er menneskers værdier rettet mod penge og ikke omsorg for miljøet? Hvorfor producerer man vindmøller og solceller i Kina under voldsom stor forurening, for derefter at bruge produkterne miljøvenligt i Europa?”

Igennem Kernehuset møder jeg flere børnegrupper, der aktivt diskuterer årets emne til Musicalion. To børn er uenige om, hvorvidt klimaforandringerne skyldes mennesker, eller om det blot er naturens gang. De når ikke til enighed. Det var vist heller ikke meningen. De har forskellige holdninger, og det må man gerne have på Friskolen. Fra foredragssalen kan jeg høre Solhuset øve deres Musicalionsang. Jeg stikker hovedet indenfor. De små mennesker synger for deres lungers fulde kraft. De bliver ligefrem et par centimeter højere, når de sådan står på tæer og giver alt, hvad de har i sig. Øjnene er glade og alvorlige på samme tid. De går meget op i deres sang og deres projekt.

Hele skolen sejler. Rundt omkring ligger masker, hvaler, kulisser, havbølger lavet af træ samt stof i alle farver. Børn i alle aldre bevæger sig rundt. Lærere går med hurtige skridt mod deres destination. Dynamik og samtale. Latter og bevægelse. Lige nu er det ikke til at forstå, at skolen om en uge skal være klar til deres første forestilling, som de optræder med for forældre, bedsteforældre, børnehaver, skoler og plejehjem.

Lilya fra 1.klasse fortæller mig, at stykket handler om klimaforandringer. Det er sådan noget med, at noget bliver forandret, og at vi mennesker også er nødt til at forandre os, siger hun. Hun forklarer, at vi skal stoppe med at smide skrald i naturen. I hendes klasse laver de et stykke, hvor superhelte skal redde verden fra alt det affald, der ligger over det hele. De skal også redde dyrene fra Grønland, og endeligt skal de afholde et superheltetopmøde, og Lilya skal være formand. Smilla fra 3.klasse har hørt vores samtale, og hun fortæller ivrigt, at de i hendes klasse arbejder med atmosfæren og drivhuseffekt, så derfor skal de i deres stykke plante en masse træer, der kan forbedre miljøet. Børnehaveklasselærer Tina Tofting fortæller mig, at det vigtigste for hende er den pædagogiske proces, hvor børnene øver sig i at samarbejde og alle oplever, at de kan stå på en scene og være stolte af deres stykke. Hun kan tydeligt mærke forskel på sin klasse før og efter Musicalion. Når scenetæppet er gået ned for sidste gang, har hendes elever fået større selvtillid, og de er blevet bedre til at tage hensyn til hinanden og lytte til fælles beskeder.

Jeg er blevet helt høj af de små menneskers begejstring og ejerskab for stykket, og jeg bevæger mig ned i kernehuset, hvor det vrimler med store elever fra mellemtrin og overbygning. 6.klasse er ved at bygge en fantastisk eller vanvittig maskine, der kan forhindre forurening. Eleverne ligner skøre proffesorer, og de smider om sig med videnskabelige fagudtryk. En flok piger arbejder med “sort teater”, en gruppe med dans og en stor flok er ved at opbygge et talkshow.

Stykket skrives hvert år af de enkelte klasser og hold. Stykkket er bygget op af en række tableauer, som kædes sammen af en gruppe med hovedroller.

Der er forestillinger onsdag den 7.2 klokken 10.00 og klokken 18.00, samt torsdag den 8.2 er der ligeledes forestillinger klokken 10.00 og klokken 18.00.

Katja Klitgaard

Se et uddrag af ovenstående artikel på fyens.dk