I starten af 2020 blev verden ramt af Covid-19. Derfor blev det et meget anderledes forår i skolens historie, og vi har bedt Katja skrive en række artikler om, hvordan det har set ud, set fra de forskellige afdelinger i skolen.
Coronatanker fra overbygningen!
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Således også med Corona!
På årets sidste skoledag i blændende sol med udsigt over smukke Helnæs Bugt, fortæller Peter Sippel mig om sine erfaringer med Corona i overbygningen og som skolens IT-gut.
’Corona gav os tid. Tid til fordybelse og tid til at forberede os grundigt, nytænke og afdække nye tanker indenfor læring.
Før Corona havde enkelte af lærerne lidt eller ingen erfaring med at begå sig på medier såsom teams, og deres erfaring i den digitale verden var begrænset.
Det kan måske være svært at begribe i vores meget digitale verden, men nogle af lærerne benyttede sig af helt andre undervisningsmetoder som fx udeundervisning og traditionel klasseundervisning, hvilket giver god mening i de mindre klasser, men i denne situation måtte alle undervisere opdateres, og det skulle gå hurtigt’, fortæller Sippel.
Således blev det. Alle lærere fik lynkursus i de nye former på nettet og i løbet af ingen tid holdt de møder på teams og underviste online som om, at de aldrig havde lavet andet.
Onlineundervisningen er ifølge Sippel god til nødsituationer, men mediet egner sig ikke til humanistiske fag. ’Man kan ikke mærke eleverne. Det er ligesom at tale til en dør. Mediet kan bruges i selve undervisningen som et redskab, men det er ikke optimalt som fjernundervisning. Enkelte elever profilerede af den nye undervisningsform, og det var de stille og generte elever, der har tilbøjelighed til at gemme sig i flokken. På mediet blev de ikke forstyrret og distraheret af de andre elever, så de havde nemmere ved at komme til orde’, forklarer Peter.
Perioden i marts var det rene mareridt for overbygningslærerne. Udover bekymring for egne forældre og familiemedlemmer, oplevede personalet ligesom resten af Danmark angst og uvished, og mange stod med praktiske udfordringer, da Danmark lukkede ned, og der ikke længere var pasning til hverken store eller små.
Desuden følte lærerne et meget stort ansvar især overfor skolens ældste årgang, som på daværende tidspunkt stadig skulle til de afsluttende prøver.
Så med det eksisterende prøvekrav og den store uvished omkring alting, var det svært at skabe en god og naturlig undervisningssituation for eleverne online.
Desuden skulle lærerne lære at tilpasse mængden af opgaver, så eleverne ikke druknede i skolearbejde men fortsat var engagerede.
Eleverne var lettede, da kravet om prøver faldt, men på samme tid var det svært at fastholde motivationen. Årsplanerne var færdige, så nye tanker måtte tænkes. Ture-ud-af-huset, undervisning med masser af bevægelse og undervisning udendørs blev brugt flittigt de sidste uger af skoleåret.
Næste skoleår starter med et IT-kursus for alle lærerne. De nye medier giver også udfordringer, og man er nødt til i fællesskab at finde nogle retningslinjer. Hvem skal fx være administrator af de forskellige teams (elever eller lærere), og hvordan undgår man, at der opstår teams med indhold, som skolen ikke bifalder (mobning fx)
Med elevøjne
Fra daværende 9.klasse fortæller Freya Olsen om sin oplevelse med Corona og skole:
’Det der kommer til at sætte det største aftryk på mig, tror jeg er, at vi ikke har fået lov til at bruge hele den sidste tid sammen.
At jeg vil huske mit 9.klasses år, hvor man håbede, man kunne bruge alt tiden sammen, men desværre blev det ikke en realitet. Det har været virkelig svært at skulle blive ved med at finde gejsten og holde humøret højt, når vi overhovedet ikke var sikre på at komme tilbage.
Jeg har personligt selv lært at leve i nuet, og bruge alt den tid jeg har sammen med de mennesker, jeg elsker allermest. En positiv ting fra disse måneder kunne være, at vi har lært at kende hinanden på en lidt anden måde. Lærer som elev.’
Alberthe fra daværende 8.klasse har også gjort sig mange overvejelser:
’Jeg har oplevet de sidste par måneder mærkelige og forvirrende. Det var vildt underligt, at ens hverdag blev sat på pause, og det var vildt svært at indfinde sig med det. Det har også været enormt uhyggeligt på en måde. Ikke at vide hvad der skal ske med os fremover, fordi ingen rigtig ved noget om Corona, eller hvad der kan gøres, så den uddør. Jeg har følt mig vildt rastløs, og de ting man normalt ikke sætter pris på, har lige pludselig fået en stor betydning.
For mig har det været enormt svært ikke at kunne gøre, som jeg plejer. Vi mennesker er jo vanedyr og trives bedst, når alt er som det plejer. Det at man lige pludselig ikke havde en “hverdag” at stå op til, eller ikke bare lige kunne mødes med ens venner, var virkelig svært.
Jeg kunne næsten ikke tage mig sammen til at komme op om morgenen, for så at skulle sidde og kigge i en skærm i 6 timer, hvorefter når du så fik fri havde så ondt i hovedet, du blev nødt til at sove 1 time eller tage 2 hovedpinepiller. Det har også været enormt svært ikke at vide, om man lige pludselig havde smitten og gav den videre til nogen, der var udsat.
Man kan vel godt sige, det hele har været lidt et mysterium og stadig er det.
Jeg har lært at sætte lidt bedre pris på ting, man normalt tager lidt for givet, det er selv de mindste ting, der betyder noget som fx mors madpakke eller et godmorgen fra en god ven. Jeg har også lært, at det hele går meget mere fredfyldt, hvis vi ikke går i panik men tager vores forholdsregler og prøver at finde en løsning sammen.
Jeg tror, at lige meget hvor forfærdelig en situation er, så kommer der i sidste ende altid noget godt ud af den, så ja jeg får helt sikkert noget positivt med fra de sidste par måneder. En af tingene jeg vil tage med er, at jeg er positiv og glad for at leve i et land som Danmark. Vi gør noget, når der er brug for det, vi sidder ikke bare stille og lader skaden ske’.
Katja Eva Klitgaard
