Fastelavn er mit navn
Solhuset holdt stor fastelavnsfest fredag den 21.2. Da morgensang nærmede sig sin ende, kom alle Solhusbørnene traditionen tro ind på scenen syngende fastelavnssange. På scenen var både alfer, feer, tandpastatuber, frøer, katte, krigere og prinsesser.
Efter morgensang var der lege i gymnastiksalen og tøndeslagning. Fra børnehaveklassen blev Emil og Victor kattekonger. Asbjørn fra børnehaveklassen og Magnus fra 1.klasse blev kattedronninger.
Dagen fortsatte i Solhuset, hvor der i alle klasserne var roterende værksteder, så børnene klippede fastelavnskatte et sted, lavede fastelavnsris et andet sted og havde musikværksted et tredje.
Ved middagstid blev dagen afsluttet med flere gode sange og naturligvis fastelavnsboller.