9
sep

Fodboldlinjen på GFE

Det vigtigste er ikke at vinde for enhver pris, selvom det er fedt for holdet at vinde. Det vigtigste er, at alle føler værd, fortæller fodboldtræner og efterskolelærer Rasmus Hansen.

I dag er holdet samlet til træning på Glamsbjerg Fri- og Efterskoles egne baner. Stemningen er på samme tid let og målrettet.
Mens eleverne klæder om og kommer i træningstøjet, sætter Rasmus kegler op på banen, så træningen kan komme hurtigt i gang.
Drengene kommer løbende ud fra omklædningsrummet, og de kender tydeligvis rammen, for de påbegynder af sig selv opvarmningen.

I dette kvartal er der kun en enkelt pige på fodboldlinjen, og det er grønlandske Nuunu fra Sisimiut. Hun synes, at det er fedt at gå på fodboldlinjen, for det er fysisk krævende, og hun er hjemmefra kun vant til indendørs fodbold. Hun lærer mange nye ting, og hun bliver en bedre spiller. Hun fremhæver især, at hendes medspillere er hurtige, hvilket er en god udfordring for hende.
Det generer hende ikke, at hun lige nu er den eneste pige på linjen, men hun glæder sig til næste kvartal, hvor hun har hørt, at der er flere piger, der starter på linjen.

På fodboldlinjen træner man 3 gange om ugen, og her går der elever fra både efterskolen og friskolen. I løbet af et år spiller linjen cirka 18-20 kampe, og det er både på hjemmebane og udebane.
Rasmus Hansen fortæller om sin rolle som træner, at han er den, der skaber rammen, og som træner er han lidt markant i rollen. Det er vigtigt, at han er øverste autoritet og også øverst i hierarkiet. Spillerne har mellem sig deres eget hierarki, ligesom man har i alle andre grupperinger.

For Rasmus handler fodbold mest om værdier og identitetsskabelse. Også selvom det både er fedt og vigtigt at vinde nogle kampe ind i mellem. Nøgleord på linjen er ligeværd, respekt og forskellighed. Det er vigtigt, at spillerne udvikler sig både som mennesker og som spillere. Her skal de virkeligt mærke, at de er en del af et hold. Alle er en vigtig del af holdet.

Rasmus fortæller, at det er rigtigt godt at have friskoleeleverne med på linjen. De er en helt integreret del af holdet, og det giver et godt fællesskab på tværs af de to skoleformer. Desuden er friskoleeleverne opflasket med Glamsbjerg Friskoles værdier, hvilket er med til at skabe et rigtigt godt sammenhold. Det giver færre individualister og mere holdånd, fortæller Rasmus Hansen.

Efterskoledrengene Noah fra hus 3 og Zakarias fra hus 4 fortæller mig om at spille på fodboldlinjen. De er glade for at være en del af et stort fællesskab, hvor alle må være med uanset kvalifikationer. Her er forskellige aldre. Lige fra 7. klasse og op til 10. klasse, og så er det både piger og drenge fra begge skoleformer.

Drengene har oplevet, at der i mange fodboldklubber er små kliker, og at man udelukkende bedømmes på sit fodboldniveau. Her på linjen er det vigtigste, at man er en ordentlig teamplayer, og at man gør sit bedste. Selv hvis ens niveau ikke er så højt, kan Rasmus finde en god plads til en og gøre en god fodboldspiller ud af en, fortæller de.

De er vilde med deres træner. De siger, at han brænder for fodbold, og at hans motivation og engagement smitter. Han tager hensyn, og han tænker alle ind. Desuden har han god humor, og det er spillerne glade for.

Fra Friskolen er spillerne fra 9. klasse samlet. Det er Anton, Bertram, Casper, Johan og Kalle. Kalle er netop startet på linjen, og de andre har været med enten fra 7. eller 8. klasse.

De er begejstrede for at have en træner, der ved, hvad han laver. At han både er sjov og engageret på samme tid, er så godt, siger de.
’Rasmus går vildt meget op i, at vi skal have et godt fællesskab. Det er fedt at vinde, men det er ikke det vigtigste. Vi skal fokusere på det, som vi har trænet og gøre vores bedste, og så er resultatet mindre vigtigt’. Rasmus er kun skrap, hvis det er nødvendigt, og så ved man, at man selv er gået over stregen, så det er bare helt okay’, fortæller drengene fra 9. klasse.

Et andet plus er, at man får flere venner, og man lærer dem fra efterskolen rigtigt at kende.

Katja Eva Klitgaard