Hilsen fra Ghana

EJVIND BERETTER OM SINE OPLEVELSER I GHANA.

Efter en flyvetur på 7 timer landede Isaac og jeg i Ghanas hovestad Accra, der er ca. tre gange større end København. I lufthavnen blev vi modtaget af chefen for ”School for Life” (SFL), og godt trætte efter 16 timers rejse blev vi indkvarteret i nærheden af lufthavnen. Næste dag havde vi en SFL-bil til rådighed, så vi var på en spændende sightseeing i denne kæmpe by, hvor der er mennesker overalt. Noget var som i andre storbyer, men også en del helt anderledes.

Hos Isaac
Isaac bor i den nordlige del af Ghana, så vi skulle køre ca. 600 km gennem landet. Først væk fra storbyens overfyldte gader, så gennem regnskoven i højlandet og videre til områder med frugter og grøntsager for endelig at nå frem til Tamale, der ligger på savannen, og hvor SFL har hovedkontor. 600 km lyder måske ikke af så meget, men vejene er meget dårlige, så da vi steg ud af jeepen, havde vi kørt i 12 timer !!!!

Salaga, byen hvor Isaac bor, ligger ca. 100 km. udenfor Tamale, og vejen hertil var helt uoverskuelig dårlig. Fuld af dybe huller og enormt støvet, så turen varede 3 timer. Vi kom igennem mange landsbyer, der ligger så langt ude på savannen, at jeg godt kan forstå, at der er børn, der ikke kommer i skole. Trafikken generes også af en masse løsgående køer og geder. Isaac bor i stort hus, men da her jo hele tiden er 30 grader varmt, forgår næsten alt i udenfor (i Kompound): Madlavning, spisning, tøjvask, smalltalk osv.; og det er et rigtig hyggeligt sted at sidde.

SFL-skolerne
Vi har besøgt en del af Isaacs skoler/klasser, og jeg må sige, at det er meget fattige steder. Undervisningen foregår om eftermiddagen, når børnene er færdige med deres arbejde derhjemme. Læreren er en frivillig fra landsbyen, der gør det i mangel af bedre – ganske som i den del af vores fodboldklubber og gymnastikforeninger, hvor frivillige træner/leder børnene efter bedste evne. Her er alternativet bare mere markant: dette eller ingen skolegang.

Den offentlige skole
Jeg har også besøgt en del offentlige skoler, og den altoverskyggende udfordring i denne sektor er antallet af børn i klasserne. 45-50 elever i klasserne er ganske normalt, men ofte er det højere, og jeg har endda besøgt en 3. klasse, hvor der var 94 elever !!!!!! Nu skal det dertil siges, at undervisningen meget forgår som forelæsning, men alligevel virker det jo helt uoverskueligt i vores verden. (I øvrigt var der også et par af eleverne, der var faldet i søvn hen over bordet og sov under hele vores besøg, uden at noget kommenterede det, så det er jo nok ikke første gang det er sket.)

Ejvind Rosenvang, 21. oktober 2012