Juleridag på GFE
To små nisser ved navn Carlo og Frida vågnede op efter deres lange, lange sommerhi. De var imidlertid blevet væk fra sig selv og deres faste tilholdssted. Derfor ville de nu søge nye græsgange og finde deres nye, bedste tilholdssted. De rejste fra sted til sted, men ingen steder fandt de julestemning, lys og duften af julekager. Lille Nisse Frida græd så inderligt. ’Hvad er der dog sket for menneskene! Der er ingen julestemning nogle steder. Jeg er helt bange for, at jeg går hen og får mig en vinterdepression’. De to små nisser rejste land og rige rundt i håbet om at finde et sted, hvor de kunne føle sig hjemme. De besteg bakker, krydsede broer og de søgte både hint og her.
Et lille mirakel gjorde, at de landede i en lille og hyggelig by, hvor menneskene var rare og smilede og talte med en syngende dialekt. Byen havde både en ABC, en Rema og en Fakta, men bedst af alt så havde byen en masse skoler og uddannelsesinstitutioner, og den tanke kunne de to nisser godt lide, for hvem er bedre til at skabe julestemning end børn og unge. I udkanten af byen anede nisserne store, smukke træer, og de begav sig på vej til skoven på deres bittesmå ben. Det tog dem cirka fire dage at gå fra Rema til Krengerupvej. Alle med korte ben ved, at en strækning tager meget lang tid.
De ville skyde genvej, men så for de vild, og pludseligt befandt de sig foran en brændeovn i et rum, er hedder Kernehuset. Carlo og Frida krøb sammen foran brændeovnen, og hvor var det skønt at blive varmet fuldstændig igennem. I det fjerne hørte nisserne de glade toner af musik og stemmer. Det var Christophers musikhold, der var ved at øve julesange. Duften af hjemmebagte pebernødder og småkager, kravlede op i deres næser, og søreme om det ikke var Lisbeth, der sammen med en masse skønne børn var hoppet i forklæderne og fremtryllede bagværk. De små nisser var helt ustyrlige af glæde, så de løb fra den ene ende af skolen til den anden på en lille segway, som Morten Rohde lige byggede til dem i sløjd med hjælp fra Peter Sippel, som har styr på elektronik.
I Solhuset og i Kridthuset var der værksteder, hvor børn og voksne i samvær lavede pynt og dekorationer. På kontoret sad forstanderen og viceforstanderen og nynnede hver deres julesalme. Kontordamerne var pyntede med små glaskugler i ørerne, og om halsen bar de en tyk kæde af glitrende lametta.
De to nisser var så lykkelige, at de besluttede at slå sig ned på Glamsbjerg Fri- og Efterskole. ’Bedre sted i verden kan da umuligt findes´, sagde Carlo og Frida i munden på hinanden.
Og således gik det til, at Glamsbjerg Fri- og Efterskole blev vært for to skønne nisser.
