Kridthusmøde og demokratiske processer.
Mandag er der kridthusmøde. De tre klasser er samlet i 6. klasses lokale. Udenfor er der 27 grader, så man kan forestille sig luften i lokalet med over 60 børn. Det er tre klasser bestående af børn, der er midt i en spændende alder. Mange er på vej. På vej væk fra at være barn. De er kun nået til midt i mellem, for det er en lang og vigtig proces. Gruppen kaldes tweens. Tro det eller ej, der er fuldstændig stille i lokalet. Kun drejestolenes knirken kan høres.
Ved katederet sidder en sekretær og to ordstyrere. De byder velkommen til mødet og skyder det i gang. Der er 8 punkter på den forberedte dagsorden samt punktet eventuelt. Børnene opdrages i at indgå i demokratiske processor. De trænes i at udtrykke sig, argumentere og reflektere. Punkterne kan virke små, men når man går i Kridthuset, fylder dagsordens punkter rigtigt meget.
Der diskuteres hensyn og hygiejne. Det er som sådan ikke en rigtig diskussion. Alle er (heldigvis) enige om at vise hensyn, smide papir i skraldespanden og ikke på gulvet samt at slå toiletbrættet ned efter sig.
Mange punkter handler om multibanen og frikvartererne. Der er lavet en turnus, så klasserne på skift kan bruge multibanen. Nogle piger bruger ikke banen, når den er deres, for de spiller ost på den såkaldte oste-bane. Så da må andre gerne bruge multibanen i stedet for dem. De nye elever i 4. klasse spiller ost med Solhus-regler, hvilket mange af de andre kommenterer på. Hurtigt er der enighed om, at man må bruge de regler man vil, og man skal ikke kommentere negativt på andre. Spiller man sammen, må man bare kombinere reglerne. Nogle drenge savner de fodboldmål, som plejer at stå ved kridthuset, men som nu er flyttet til solhuset. En foreslår, at man bare kan snuppe målene tilbage i næste frikvarter. Morten fortæller børnene, at målene i virkeligheden hører til ved fodboldlinjen, så hvis kridthuset vil låne dem, skal de have fat på skolens fodboldtræner. Nogle elever vil også gerne ændre reglen om, at overbygningen har fortrinsret til fodboldbanerne. Så skal de henvende sig til elevrådet, hvor emnet vil blive drøftet. Birgit forslår at bruge lidt tid af danskundervisningen på at lave en skriftlig henvendelse.
De fleste af eleverne har en holdning. Det er børn, der er vant til at blive taget med på råd. De uddannes i demokrati, de engagerer sig, udtrykker sig og lytter. Da alle punkter er gennemgået og mødet er hævet, er det tid til ryste-sammen-lege udenfor. Kryds og bolle, hockey, ost og dåsegemme. Birgit har glemt et par kegler til aktiviteten, men hvad gør det. Hun smider bare sommer-sandalerne, så de kan agere kegler.
Katja Eva Klitgaard
.
