Nogle døre må man lukke, for at verden kan blive større!

Citatet er først og fremmest Thomas Helmigs og dernæst Ejvind Rosenvangs, som brugte det i sin afskedstale fredag den 14.6.2019 på Glamsbjerg fri-og Efterskole.

Flaget er hejst på Glamsbjerg Fri- og Efterskole. Sommervarmen danner små varmebølger foran indgangspartiet til skolen, og det gør slet ikke noget, for vi trænger sådan til sol og varme. I dag er der afskedsreception for Ejvind, som går på efterløn, og som nu skal ned på fuld tid. Det er en ganske særlig dag. Ikke kun for Ejvind, men for alle os, der holder så meget af ham. Parkeringspladsen er fyldt med biler. Også børnehusets og kistefabrikkens parkeringsplads. Mange mennesker ønsker at takke Ejvind og ønske ham god vind. På sin vis er dagen vemodig, for nu skal der tages afsked med noget rigtigt godt og rigtigt velfungerende. Som lærerrådsformand Marianne Lauritsen siger i sin tale: ”I dit virke som skolens forstander, har du årene igennem været en tro vogter af fællesskabets værdifulde betydning. Åbenhed, nærvær og den gensidige respekt har været bærende elementer i din ledelsesstil. Som ansatte har vi i dig haft en chef, der trods meget arbejde, altid har taget sig tiden til den enkelte. Du har altid været der for os, når vi har haft brug for din hjælp og dine gode råd. Du har været meget anerkendende over for og udvist en grundlæggende tillid til os ansatte”.

På trods af det forestående og afsluttende kapitel, er glæden nem at spore i salen, der er pyntet så fint. Tidligere og nuværende kollegers varme gensyn, forældres hyggelige snak om skole, samt børn og unges glade latter og stemmer. Midt i det hele står en afklaret og smilende Ejvind og tager oprigtigt mod hver en gæst.

Bestyrelsesrepræsentant Lise Ferdinand byder velkommen, og toastmaster Bent Damsbo præsenteres.

Ejvind er naturligvis arrangementets første taler. Som altid er Ejvinds taler livskloge, autentiske og vildt morsomme. Efterskolens spontanitet overfor friskolens kontinuitet, nævnes af Ejvind som vigtige elementer samt kontrasten mellem glade friske børneøjne overfor trætte pubertetsøjne. Med så stort et spænd, vil der altid være udfordringer og passende tempo til alle. Mest af alt, har Ejvind nydt at se de små børn blive kærligt afleveret om morgenen foran hans kontor, samt at se de store efterskoleelever blive hentet til weekend om fredagen med samme omsorg og glæde.

Vikardækning i november og marts, hvor mange har virus og influenza, kommer Ejvind ikke til at savne. Man ringer rundt til alle og enhver, og hvis man havde planer om at arbejde, så kan man godt udskyde det til om formiddagen, hvor vikarplanerne først vil være på plads, forklarer Ejvind med et stort smil. Til gengæld kommer han til at savne de mange sjove episoder med kolleger og elever. Som da en humoristisk kollega ringede til Ejvind for at sygemelde sig, men i stedet lavede sin egen udgave af ”Chris og chokoladefabrikken”, hvortil Ejvind var dybt uforstående, da han endnu aldrig havde hørt om det fænomen. De første minutter undrede sig faktisk bare over, hvem Chris var, da ingen af hans ansatte hedder Chris! Eller når han morgen efter morgen fremlyser ting, som nogen har glemt rundt om på instituttet, og børnene derefter kan efterlyse de ting, som de har mistet. Da gik det med ét op for en lille pige fra indskolingen, hvad Ejvinds arbejde egentligt bestod af. Det var at gå rundt og lede efter alle de ting, som børnene på skolen forlagde (hårbøjle, lego-mand, handsker osv.), og det fortalte den lille pige samme dag glædestrålende sin mor.

Som Ejvind selv udtrykker det, så kunne han som en del af jobbet gå rundt og se godt ud og snakke med spændende mennesker, for ”lærerne har formået at lave en rigtig god undervisning med høj faglighed lige ud af den pædagogiske hovedvej, men også med afstikkere ud af de pædagogiske biveje, hvor landskabet har været givende for de praktisk-musiske fag, lejrskoler, skolelørdage, Musicalion osv., så de kom i fokus – alt i alt, så vi har holdt fast ved skolens ønske om at vægte de livoplysende aktiviteter på linje med de kompetencegivende fag”.

I Ejvinds tale nævnes også vores ønske om, at vores børn ikke bare skal blive til noget, men også blive til nogen. Et saying, som mange og også undertegnede har navigeret efter og sagt til egne børn i konfirmationstaler.

Receptionen er koncentreret, og det ene indslag afløses af det andet. Mange har noget på hjerte til Ejvind. SFO’ens fine tradition, hvor Gitte Porsmose digter et lille vers til hvert eneste barn, som skal videre fra Solhuset til Kridthuset, snydes Ejvind naturligvis ikke for. Robert og Gitte reciterer kærlige og morsomme vers under latter og applaus fra publikum.
”Vi ønsker dig al lykke på din videre færden.
Spændende at høre, hvad du skal opleve omme i verden.
Du burde skrive en bog fuld af mystiske ord,
Omvendte sætninger – og vi på den tror”.

Alle der kender Ejvind, kender unægtelig også hans hjemmelavede sprog og særprægede sætningsopbygning. Hør bare, hvad viceforstander Gitte Jørgensen har at sige om det: ”Ejvind er glad for de humanistiske fag, og han formulerer sig utvungent på fremmedsprog. I danskfaget ligger der et stort uudnyttet udviklingspotentiale, når det gælder stavning, grammatik og tegnsætning, men til gengæld er Ejvind lidt af en sprogfornyer”. Gittes tale er opbygget som et af de kompetencebeviser, vi laver om efterskole-eleverne. Det er opbygget anerkendende og med fokus på forcer og udviklingsmateriale. Det handler også om eleven som menneske, og skulle Gitte udfylde et sådant om Ejvind, ville der blandt andet stå: ”Ejvind er levende optaget af andre mennesker, og han interesserer sig for det hele menneske. Han er god til at spotte sine elevers og sine medarbejderes stærke og svage sider, men samtidig vælger han at fokusere på kompetencerne, og han er ikke fedtet med ros og anerkendelse. Han er god til at spørge til vores familieliv og interesser og dele vores glæder og bekymringer.
Ejvind har været sig sin rolle som kulturbærer bevidst, og han har arbejdet ihærdigt for det forpligtende fællesskab, ligesom han har forsøgt at skabe gode rammer for socialt samvær for sine medarbejdere, og han har været god til at få køkkenet med på ideerne. ”.

Ejvind er afholdt, og han har sat sit aftryk på skolen og på skolens mennesker. Det er tydeligt. Måske handler det i virkeligheden om det!? At sætte sit aftryk. Det handler en af skolens tidligere Musicalions i øvrigt om. Lise Ferdinand snakker også om netop det i sin tale. Om Ejvinds konstruktive, dygtige og kompetente måde at lede skolen på. Om hans evne til at tilføre kunst og musik til skolen. Derfor forærer bestyrelsen ham også en gave, som er en kunsttegning, der viser en fugl og en smadret mobiltelefon. Symboliserende Ejvinds forbehold overfor afhængighed af teknologi, samt hans nye mulighed for nu at flyve frit som fuglen og opleve en frihed, der ikke er underlagt skolens kalender og opgaver. Lise afslutter med ”øv og tillykke”, som er et af Ejvinds egne udtryk, hvis en værdsat medarbejder har søgt andre græsgange.

Et andet skønt udtryk af Ejvinds, som vi alle bør huske, minder Gitte os om: Når vi en sjælden gang har oplevet et menneske, der har teet sig fuldstændigt urimeligt, har du haft de forløsende ord: ”Stakkels ham; han skal leve sammen med sig selv resten af livet”.

Gitte er også omkring Ejvinds forhold til musik: “Ingen er dog i tvivl om, at det er musik, der står Ejvinds hjerte nærmest, og gennem alle årene på GFE er han gået i front, når det gælder musikken. Morgensang, skolelørdage, lærer-, elev- og forældrebands, sangtimer osv. Det er muligt, at der findes bedre sangere og musikere end Ejvind, men det opvejes så rigeligt af glæden og entusiasmen.
Hvis man skal finde et enkelt lille minus, kan man måske nævne, at Ejvinds musiksmag godt kunne være bredere. På forstanderkontoret høres mest klassisk musik og sågar Bamses venner en gang imellem. Og mens Sort Sol er noget, nogle af os tager til koncert for at høre, er det noget, Ejvind tager til Sønderjylland for at se”.

At Ejvind er sit helt eget menneske og af og til også meget pudsig, uddyber lærerrådsformand Marianne Lauritsen i sin tale til Ejvind: ”At glæde sig over de små ting i livet, dertil er du en sand mester. Du kan som en af de få oprigtigt glæde dig over, når køkkenet en sjælden gang serverer rugbrød til middagsmad, medens vi andre længselsfuldt spejder efter de varme retter, der ikke dukker op. Og hvem andre end dig kan på en skolelørdag foran 200 voksne mennesker glædestrålende proklamere, at den bedste gave, som du længe har fået, er en saks til en venstrehånds-bruger. Og med dit velkendte smil på læben og glimtet i øjet, havde du under hele den nævnte seance alles fulde opmærksomhed. Her var du – ligesom i så mange andre sammenhænge i dit rette element, nemlig når du spreder god stemning. Ejvind, du er vildt sjov, og det er så dejligt befriende, når du ifører dig bøllehatten og lader skægget stå til de alternative dage. Og for mange er du virkelig et forbillede, nok for flere end du i virkeligheden aner”.

Personligt tror jeg, at Marianne har ret. At Ejvind har været et forbillede og en kilde til inspiration for rigtigt mange mennesker. Det bekræfter Bolette i sin tale, da hun om sit rejsesamarbejde med Ejvind siger: ”Det blev til det bedste parløb i seks år: Madammen og Springfyren. Jeg planlagde og bestemte det hele sammen med 10. klasse og udvekslingsklasselæreren på Arja SkÚlí og på Narsaq Atuafik, og jeg søgte alle pengene. Ejvind var den bedste hjælper og samtalepartner. Han løb op og ned ad fjeldene med de hurtige, mens jeg gik i et mere adstadigt tempo med de langsomme. Og hvad er bedre pædagogik efter opvasken og oprydning end en sang med en guitar”. Senere i sin tale siger Bolette: ” Nogle siger soulmate eller ven, når de har fundet et menneske, som de svinger særligt godt med. Jeg vælger soulmate. Du blev min soulmate, Ejvind”.

Folk henter lækkerier på det overdådige tapasbord, som køkkenet så fint har arrangeret. Bobler fyldes i glassene. Snakken syder ved alle bordene som cikader omkring solnedgang. Ejvind og skolens pedel Steffen startede på GFE samme år og samme dag. De startede som ledere for hver sin afdeling og på hver sin måde. Måske derfor har de suppleret hinanden så godt. Jeg har tidligere talt med praktikanter fra andre mere sydlige himmelstrøg, som ikke kendte det danske tungemål, og de var overbeviste om, at Steffen var skolens chef. Den udtalelse er sigende for Ejvinds flade ledelsesstil og anerkendende tilgang til sine medarbejdere. Kunsten må være at lede gennem fordeling af ansvarsområder og opgaver til sine medarbejdere. Det er lykkes.

Steffen takker for et godt parløb og samarbejde og for skønne kammeratskabsminder, som da han og Ejvind sad på et hotelværelse i Dar es Salam i Zanzibar klokken 02.00 om natten og delte Ejvinds medbragte madpakke bestående af rugbrød med figenpålæg og en 36 grader varm cola. Senere på rejsen, oplevede de sammen en rumlen i maven efter indtagelse afrikansk mad, men mon det skyldtes maden, eller var det efter, at Ejvind møjsommeligt havde sprittet al servicen af 2 gange. Om Ejvind siger Steffen:
”Du har altid brugt din dag
Dyrket en sag
Dag og dåd er din ledetråd
For sjæl og krop bliver livet op
Når man tror på det levende ord”

Steffen får fremført en sang for Ejvind. Sangen hedder Grundtvig, og den er fra en tidligere Musicalion. Den spilles og synges af to tidligere elever. Den er rørende, og applausen er overvældende.

Anders Sørensen er kammerat, tidligere nabo og kollega til Ejvind, og han fortæller friske anekdoter om godt naboskab og kammeratskab på villavejen og ombord på båden, hvor Ejvind mest af alt kunne se godt ud og nyde et glas vin. At styre fartøjet tog de andre sig af. Senere opnåede de et fint parløb og makkerskab som kolleger og som forstandere på hver deres skole. Anders nævner Ejvinds evne til at sove ganske lidt og nå ufatteligt mange ting, så da de var naboer, mødte Anders af og til Ejvind over hækken i haven klokken halv-syv om morgenen i færd med at hænge dagens første vask op. Inden da havde han vel at mærke nået at afrime fryser og gøre køleskab rent.

At Ejvind er flittig og energisk, nævner Marianne også: ”Ejvind, du er om nogen et menneske, der kan overkomme ufatteligt mange ting. Man kan til tider blive helt forpustet bare af at høre, hvilke gøremål du har i løbet af en dag. Du emmer af positiv ånd og overskud, selv når du som en anden Meier får en oprydningsraptus og gør det arbejde, som vi andre længst burde have gjort. Men bag en stærk mand står som bekendt også en stærk kvinde. Kære Grethe, på Glamsbjerg Fri- og Efterskoles vegne vil jeg gerne sig dig tusind tak for de mange timer, vi har måttet have Ejvind her på stedet, og for de mange hyggelige morgenmadssammenkomster hjemme i ”førerbunkeren” på Krengerupvej i forbindelse med første arbejdsdag efter sommerferien”.

Bent Damsbo, som er tidligere og mangeårigt bestyrelsesmedlem, takker for samarbejdet og mindes, hvorledes de to mænd kom tæt ind på livet af hinanden, når kampe skulle kæmpes og slag skulle slås. Med sind så forskellige som sol og måne, men med samme menneskesyn og kærlighed til den Grundtvig-Koldske tankegang, var samarbejdet givtigt, lærerigt og stærkt.

Borgmester Søren Steen Andersen, som er tidligere elev på Friskolen, fortæller om sjove og anderledes anekdoter fra sin tid som elev på skolen. Han takker Ejvind for samarbejdet omkring de frie skoler, som Ejvind har været repræsentant for og initiativtager til. Han roser ham for bygningerne, som står flotte og velholdte og for skolens udvikling generelt.

Nu vil det være passende at slutte med disse ord fra lærerrådsformand Mariannes tale: ”Med udgangen af skoleåret, ønskede du at gå fra borde efter 17 år som kaptajn på den skole, der med dine egne ord ”blev din gennem en hel generation”. Vel har vi vidst, at dagen en skønne dag ville oprinde, men vi har også valgt at fortrænge dette faktum, og det begrundes i de tre bogstaver G-F-E, der ikke blot udgør forkortelsen for vores kombinerede skole, men i lige så høj grad også rummer betydningen ”Glad for Ejvind”!

Katja Eva Klitgaard