24
jan

Projektopgave i 9. klasse

Fremstilling af øl i fysik, modens påvirkning af kropsidealet udtrykt i en skulptur, vold i samfundet, stoffer og seksualitet er blot nogle af overskrifterne i 9. klasses projektuge.
Klassens overordnede emne er ungdom, og under den bjælke skal eleverne individuelt eller i grupper finde et delemne, som de vil arbejde med i projektugen.

Marta fra 9. klasse fortæller: ”Jeg synes, at det er processen, der er mest spændende. Fra vi får emnet af vide til ide, problemformulering, arbejdet og til sidst fremlæggelsen. Det sværeste ved projektugen er at holde sig inden for sin problemformulering og ikke ryge ud ad et sidespor, da man opdager en hel masse andre spændende emner og problemstillinger, som man gerne vil undersøge. En af de mange ting, jeg især godt kan lide ved projektugen er, at man føler, at ens arbejde bærer frugt, og derudover synes jeg, at det er dejligt at få et afbræk fra hverdagen”.
Netop nu er man i Glamsbjerg Friskoles 9. klasse blevet færdige med projektopgaven, som er en proces, der forløber over et forberedelsesforløb, 5 sammenhængende dage plus efterfølgende fremlæggelse.
Projektugen er anderledes end den almindelige undervisning, da eleverne her selv skal undersøge deres delemne og finde relevant info og materiale hertil.
Delemnet bliver altså ikke gennemgået og fremlagt af læreren. Læreren er i denne uge elevernes vejleder.
Arbejdet skal angribes ud fra en problematik, så det ikke blot bliver en beskrivelse af en situation. Hvis man fx arbejder med forurening, er det altså ikke tilstrækkeligt at undersøge og beskrive forureningen. Man skal forholde sig til det problematiske ved forurening og se på eventuelle løsningsmuligheder.
Der skal inddrages flere fag, så opgaven er det, man kalder tværfaglig, og desuden skal man inddrage de valgfag man har, som ikke er prøvefag.
Eleverne skal arbejde betydeligt mere kreativt, end de gør i det daglige, og det vil især komme til udtryk i de produkter, som eleverne skal producere og inddrage i deres fremlæggelse. Kun fantasien sætter grænser for produkterne, men det kunne fx være:

•en planche •en plakatsøjle •en novelle •et dramastykke •en video •en fotoserie •et maleri •Et spil •en PowerPoint præsentation •en tegneserie •en Tv- eller radioavis •en illustreret rapport •en pjece / et temablad •en digtsamling •eget design •en diasserie m. lydbånd •en collage •en hjemmeside

Til slut bliver det hele vurderet, og eleverne vurderes på flere kriterier nemlig arbejdsprocessen, det faglige indhold, produktet og fremlæggelsen. Så fremfor kun at blive vurderet på det færdige resultat, vurderes man blandt andet også på sin evne til at strukturere sin tid, indsamle materialer, være opsøgende, samarbejde, løse problemstillinger, tænke ud af boksen, arbejde kreativt og vælge en passende udtryksform.
Gustav Berg fra 9. klasse arbejder denne uge med kriminalitet og konsekvenserne for samfundet. Han synes, at det mest spændende ved ugen er, at man får lov til at fordybe sig i et emne, som man selv har valgt. Man skal holde tungen lige i munden for at holde fokus hele ugen, for det er jo ens eget ansvar under projektopgave. Han synes, at det er fedt, at man selv skal strukturere sin tid, for det giver friere tøjler, og så kan man fordybe sig og være mere kreativ end i det daglige. Mathilde fra klassen er enig og supplerer: ” Det mest spændende ved denne projektuge er, at man selv kan vælge emne, man kan selv vælge samarbejdspartner og selv styre sine arbejdstider. Man er meget selvstændig og har selv indflydelse på det hele. Som Gustav siger, så er det sværeste at holde fokus. Nu hvor man selv skal strukturere hvornår, man holder pause. Personligt elsker jeg projektuge. Det er et afbræk fra den normale undervisning, og man hygger sig.”

Af Katja Eva Klitgaard.