Sachsenhausen, sammenhold og svineskulder i Berlin.

Fredag aften den 6.9.2019 klokken 20.45 står alle forældrene fra 9. klasse på Odense Banegård. De følger flittigt med på tavlen for at se, om der er flere ændringer i ankomsttidspunktet. Toget ruller ind, og ud af det vælter solbrune, glade og velstimulerede unge mennesker. De falder om halsen på deres forældre og søskende. Gensynsglæden er varm. Da alle er ude af toget og ude af forældrenes arme, skal der lige tages et gruppebillede, og da det er gjort, klapper de alle af hinanden. 9. klasse klapper ad alt og intet, og det er nok slet ikke så skidt. Alle krammer hinanden, og lærerne takkes for den skønneste tur. Nu skal de unge mennesker hjem og berette, tegne og fortælle, og så skal de sove i 100 år.

Derfor skruer vi nu tiden tilbage til mandag morgen den 2.9.2019, hvor Friskolens 9. klasse mødes på Odense Banegård. De unge mennesker har været tidligt oppe, for mødetidspunktet er 05.40. På trods af det umenneskelige tidspunkt især for teenagere, er de alle velfriserede, storsmilende og alle udstyret med en stor oppakning. Sammen med klasselærer Marianne og andenlærer Peter, skal klassen tilbringe den næste lille uge i Berlin. Oven i hatten har de fået Gitte Jørgensen med som et par gode ekstra hænder. Ind i toget med elever, rygsække, kufferter og lærere, og afsted mod Berlin det går. Undervejs er der 3 skift. Det klarer alle med højt humør, og heldigvis overholder togene deres tider.
Ved middagstid ankommer klassen på Berlins Hauptbahnhof i en dejlig sommerlune. Byen pulserer og emmer af liv. Klassen deler sig i to grupper. Det ene hold vandrer gennem byen med Peter Sippel med City Hostel som endemål. Den anden gruppe bevæger sig efter samme mål, men med Ubahn. Eleverne indlogeres på deres værelser, hvor de sover sammen i grupper af 5-6 elever. Pigerne har lyskæder og andre dimsedutter med til at gøre værelset hyggeligt og hjemligt. Den slags ekstra udstyr har drengene ikke brug for. I løbet af dagen besøger klassen det russiske Mindesmærke i Tiergarten, Sejerssøjlen og det store, moderne shoppingcenter Mall of Berlin. De lægger vejen forbi Reichstag, som øverst er bestående udelukkende af glas for at symbolisere total åbenhed og ingen hemmelighedskræmmeri, hvilket under anden verdenskrig fyldte en del i Nazi-Tyskland.
Om aftenen spiser de unge mennesker på Potzdamer Platz på restauranten Corroboree, som er en australsk restaurant, og her kan man både købe kænguru- og krokodilleburger. På Potzdamer Platz har nogen stillet et fint, rødt klaver. På klaveret hænger en seddel, og der står skrevet, at man er velkommen til at give et nummer. Amanda og Anna sætter sig på den lille, vaklende klaverstol, og så spiller de ’Wind of change’, og hele klassen stemmer i med fællessang. Folk på pladsen stopper op, lytter, smiler og fotograferer de unge mennesker.
Derefter går eleverne forbi det jødiske mindesmærke ’Holocaust Denkmal’ og det sted, hvor førerbunkeren i sin tid lå. Den eksisterer ikke længere, men det gør noget ved eleverne at stå lige præcis det sted, hvor den lå under krigen. Brandenburger Tor besøges, og pladsen er fyldt med smukt lys, masser af mennesker og tysk folkedans. De får også lige snust til Friedrichstrasse, som jo er den lidt dyrere ende af Berlin. Da flokken i fællesskab vandrer tilbage mod deres Hostel, er de mætte ovenpå den lange rejse og de mange oplevelser. De har en fornemmelse af byen og dens puls.
Klokken 22.00 er alle eleverne på deres værelser. Lærerne går fra værelse til værelse og ser til eleverne, drøfter dagens hændelser og putter de trætte unge. Klokken 23.00 skal der være ro, og fra da af må der kun hviskes eller tales lavt, men det er der vist ikke nogen fra vores 9. klasse, der har energi til, for da sover de allerede.

De følgende dage går med historiske og kulturelle oplevelser. Dagen starter altid på City Hostel med fælles morgenmad bestående af lyst og mørkt brød, ost, pølse, pålæg, æg, frugt og juice og diverse andet. Klassen besøger blandt andet ’Berlin Story Bunker’, som er et museum skabt i en bunker, så gæsten kan få følelsen af at være i mørke og at være indespærret. Tirsdag aften spiser gruppen aftensmad 203 meter oppe i luften i Fernsehturm. På fast grund igen udforskes Alexanderplatz og verdensuret.
Onsdag står i rædslens og sorgens tegn. Klassen er på tur til Sachsenhausen, hvor den danske guide Anne fortæller, forklarer og viser rundt. Undervisningen fra klasselokalet bliver noget helt andet, når man kan koble den sammen med virkeligheden og selv få syn for sagen. Koncentrationslejren gør stort indtryk, og det forstærkes, da klassen senere på dagen besøger det Jødiske Museum, for blandt andet at se installationen ’Faldne blade’. Kunstneren Menashe Kadishman har lavet blade af metal, og i hvert blad er et unikt ansigt, som repræsenterer en af de faldne jøder. Bladene er placeret på gulvet, så man træder på bladene/ansigterne, når man oplever installationen. Materialet gør, at ens fodtrin larmer voldsomt meget, så alle ens sanser tages i brug. Oplevelsen er hjerteskærende.
Aftenen tilbringes på Maximillians Bayerske restaurant, hvor eleverne prøver kræfter med en tysk delikatesse, nemlig svine-skulder. Namnam. Vegetarerne får en kålret.
Torsdagen byder på East Side Gallery, Treptower Park med det sovjetiske mindesmærke samt Stasimuseet, hvor klassen har deres egen guide, der fører dem gennem museet og historien. Under aften sejler klassen på Spree. De ser Berlin fra vandkanten og nyder et dejligt aftensmåltid.
Fredag er det tid til at skulle tilbage til Danmark og Vestfyn, men inden da besøger eleverne ’Berliner Unterwelt’, som er de bunkers under byen, som tyskerne skulle søge ly i under krigen, hvis de var udsat for luftangreb. Frokosten indtages på banegården, og derefter sætter rejsen mod Odense. Resten af historien kender I.

Eleverne fra 9.klasse fortæller, at de alle er kommet meget tættere på hinanden. Turen styrker sammenholdet og giver en større forståelse for den enkelte. Det er godt for rummeligheden og forskelligheden. Relationen til lærerne bliver også varmere. Udover at være lærere, så er de voksne også guider og en slags forældre, når man er afsted. Man har det vildt sjovt sammen, og man ser hinanden i nogle helt nye situationer.
Inden afrejse har eleverne arbejdet i dybden med Berlin, både kulturelt og historisk, samt gennemgået Anden Verdenskrig grundigt. Undervisningen bliver levendegjort og mere relevant, når man pludselig står på de historiske steder. Eleverne er glade for forarbejdet hjemme i klasseværelset. Det har givet emnet en større aktualitet, og de har fået en stærk forforståelse. Hver elev har fået en seværdighed i Berlin. Den udforskede de hjemme på skolen, hvor de også fremlagde. Da de så var på spottet i Berlin, fremlagde de igen deres viden om fx Brandenburger Tor.

Katja Eva Klitgaard.