9
nov

Vi hopper plusstykker på gulvet og leger ord ind

I solhuset kan man på gulve og vægge se farverige tal, bogstaver, firkanter og cirkler. Børnene hopper plusstykker og øver de 120 mest almindelige fyldord fra det danske sprog. Metoden kaldes læringsstile, og det er blot en af mange, der anvendes på Glamsbjerg Friskole, når indskolingen lærer.

I 60’erne startede Rita og Kenn Dunn arbejdet med læringsstile. De var opmærksomme på, at slet ikke alle børn var modtagelige for læring, når de arbejdede på traditionel vis, hvor man sidder ved et bord og ser og lytter til det, som læreren gennemgår, og derefter selv løser lignende opgaver.
De to fandt ud af, at omgivelserne omkring børnene var afgørende for, om børnene optog deres læring, kunne anvende den i praksis og også huske den næste gang, de skulle bruge den.
Konklusionen på studierne var, at forskellige børn lærer på forskellige måder. I dag er det nok en helt almindelig kendt viden, men det var det ikke tidligere.
I Solhuset er læringsstile et af de mange redskaber, som læreren kan tage op af sin værktøjskasse.
Hvis børn fx skal lære alfabetet, kan man inddele børnene i fire grupper, hvor nogle ofte foretrækker den ene metode frem for den anden.
Nogle børn er visuelle, så de har brug for at se med øjnene, hvad de skal lære. De vil have glæde af, at alfabetet er klippet ud i karton og hænger i klassen, så de regelmæssigt får det visuelle input.
Andre er auditive, og de har stor nytte af at lytte. For dem vil det være en stor glæde at synge alfabetsangen, så det kan hjælpe dem til at lære og huske.
En anden stor gruppe børn er taktile. De har brug for at føle, mærke og røre ved det, de skal lære. Når de skal lære alfabetet, kunne det være en fordel, at bogstaverne fx er skåret ud i træ, så de kan have dem i hånden og føle og mærke de forskellige former.
Den sidste gruppe kalder man kinæstetisk, og disse børn har brug for at have læringen i kroppen for at optage den. De vil fx have glæde af en hinkestensbane, hvor de kan hoppe alfabetet.
Tidligere tiders undervisning tog kun hensyn til de visuelle elever, som hele undervisningen næsten var bygget op omkring. Imidlertid viser alle studier, at kun 30 procent af eleverne er visuelle. Resten befinder sig mest i de andre grupper.
Børnene er ikke kun det ene eller det andet. De fleste befinder sig i alle grupper, men med en overvægt til en af metoderne. Desuden er elevernes foretrukne læringsstil afhængig af, hvilket stof de skal lære.
Anne Nøhr, som er indskolingslærer, fortæller, at de i Solhuset også er bevidste om, hvor afgørende bevægelse og ilt til hjernen er for læringen. Derfor leger de Stratego udendørs, hvor de øver plus og minus. De laver stjerneløb med alverdens opgaver (ofte grammatiske øvelser), og de øver dansk, hvor de skriver med kridt på fliserne.
Børnene fra 3.klasse demonstrerer de nye materialer for mig, og de fortæller mig, at det er rigtigt sjovt at være i skole, når man kan lære tingene på forskellige måder. ’Nogle gange føles det mere som om, at vi leger selvom, at vi så lige har lært en helt masse nye ting’, siger de inden, at de hopper videre.

Af Katja Eva Klitgaard.