Yes, vi er på hjemmebane i første bagning!

Jo mere børn har fingrene nede i tilberedningen, jo modigere er de.

Et af de mange gøremål ved skoleårets afslutning er at lave undervisningsevalueringer. I år har vi valgt at evaluere forløb fra de praktisk-musiske fag, og her kommer en smagsprøve fra evalueringen af madkundskab i 3.-4. og 5.-6. klasse:

I folkeskolen er faget madkundskab et etårigt obligatorisk fag, som kan placeres i 4., 5., 6. eller 7. klasse. På Glamsbjerg Friskole indgår faget madkundskab i en turnus med andre praktisk-musiske fag, således at eleverne har madkundskab et halvt skoleår fra 3. til og med 6. klasse. Det vil sige i alt to år. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg baseret på viden om sundhed, råvarer og smag.
Fælles Mål omfatter fire kompetenceområder: Mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning og måltider og madkulturer.
Centralt i faget står arbejdet med at kombinere madlavningens praktiske håndværk med viden om mad og måltider. Faget trækker på flere fagligheder og giver anledning til værdimæssige overvejelser. Madkundskab indeholder eksperimentelle læreprocesser, hvor der kan gøres erfaringer inden for flere af de faglige områder i kombination. De forskellige kompetenceområder understøtter hinanden i et helhedssyn på mad i en aktuel kontekst. De forskellige kompetencemål, videns- og færdighedsmål skal desuden understøtte hinanden inden for den enkelte fase. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg evaluere forløbet ”Kartoflen” for 3.-4. klasse, og ”Bagedysten” for 5.-6. klasse. Begge emner fra efteråret 2017.

EMNEBEGRUNDELSE (”Kartoflen” 3.-4. klasse)
I madpyramiden er kartoflen placeret i bunden, og anses som en grundsten i den danske madkultur. Kartoflen er sund og alsidig, og indeholder mange vitaminer og mineraler og næsten intet fedt. Det er vigtigt, at eleverne får kendskab til kartoflen som fødevare, og lærer om, hvordan den kan indgå i kosten.

FORMÅLET MED UNDERVISNINGEN
Formålet med undervisningen er, at eleverne skal erhverve sig viden og praktiske færdigheder gennem arbejdet med kartoflen. Eleverne skal arbejde praktisk, eksperimenterende og teoretisk.

MÅL FOR UNDERVISNINGEN

• Eleverne skal kunne tilberede retter hvor kartoflen indgår.
• Eleverne skal opnå færdigheder i grundlæggende madlavningsteknikker, fx skrælle, skære, rive.
• Eleverne skal eksperimentere med tilberedningen.
• Eleverne skal arbejde med æstetiske udtryk gennem tilberedning og anretning af maden.
• Eleverne skal kunne sætte ord på deres sanselige oplevelse under madlavning og spisning.

KORTFATTET PLAN FOR ARBEJDET Emne: Kartoflen
1. uge: Workshop med fokus på smag, konsistens og sort.
Dagens ret: Kartoffelchips i ovn med tilhørende dip.
Læremidler: Kostpyramiden

2. uge: Fokus på forskellige tilberedningsmetoder: kogt, bagt og moset.
Dagens ret: Kartoffelmos, bagte kartofler og kogte kartofler.
Læremidler: Film

3. uge: Gruppearbejde med fokus på samarbejde; fremstilling og anretning
Dagens ret: Kartoffelsuppe med brødcroutoner og 3 slags topping
Læremidler: Opskrifter, smagsfemkanten.

4. uge: Gruppearbejde med fokus på smagseksperimenter
Dagens ret: Kartoffelscones med fyld
Læremidler: Opskrifter

Eleverne har arbejdet rigtig godt med de fire kartoffelretter. De har lært, at der er mange forskellige tilberedningsmetoder og uendeligt mange anvendelsesmuligheder. Det absolut største hit blandt retterne var kartoffelsuppen. ”Den var hurtigt lavet, og smagte mega godt!” sagde Camilla.
Ved tilberedningen af disse fire kartoffelretter er der hver gang blevet trænet med kartoffelskrælleren. Jeg har flere forskellige typer i mit køkken, og børnene vælger den, de bedst kan lide at bruge. Det er påfaldende, at flere af børnene har svært ved at holde rigtigt på kniven. De tror, de skal bruge vand til skrælningen, og hvis en kartoffel har en plet, bliver hele kartoflen kasseret. De bruger ikke skærebræt. I mine timer oplever jeg, at der er børn på holdene, som nærmest aldrig har været i et køkken før. Deres grundlæggende viden og færdigheder mangler. De kender udtryk som skrælle, skære og rive, men deres personlige færdigheder er uhensigtsmæssige og utilstrækkelige. I starten af året er disse børn ret passive og iagttagende. Derfor har jeg valgt at inddele børnene i makkerpar, så de nye 3. klasser altid kan få personlig hjælp af en ældre kammerat. Det fungerer rigtig godt. Disse makkerpar er sat sammen i 4-mandsgrupper, så der altid er mulighed for at hjælpe hinanden. Der kommer heldigvis også mange børn med gode køkkenhåndværksmæssige erfaringer i mit køkken. På trods af forskellige elevforudsætninger, oplever jeg hver dag glade børn, som elsker madkundskabstimerne.

Kun 4 procent af børnene mellem 3 og 18 år deltager på en tilfældig aften i husstandens madlavning. Det viser tal fra FDB Analyse. Jeg tror, forældre synes, det sviner for meget, når børnene er med i køkkenet. Det er tidskrævende at have børnene med i køkkenet. Arbejdet glider også hurtigere, når der ikke skal forklares eller vises arbejdsprocesser. Madkundskab er et relationsopbyggende fag, hvor eleverne ikke blot får en relation til de madvarer, de har fingrene i, men også til deres klassekammerater, deres lærere og madkundskabslokalet. Jeg har erfaret, at børn elsker at eksperimentere, når de laver mad. De elsker at forme og pynte boller og brød med deres egne personlige mønstre og figurer. De elsker at tilsmage og justere. Da vi lavede kartoffelscones måtte de tilsætte skinke og/eller ost og krydderier. Det var et hit! Jeg ser flere og flere kræsne børn. Men jeg tror, børn får større nysgerrighed i forhold til en madvare, hvis de har set og rørt den i rå tilstand, eller selv lavet en ret.
Jo mere børn har fingrene nede i tilberedningen, jo modigere er de. De tør smage flere ting. Kartoffelchips med dip var også et eksperiment. Børnene syntes dog, det tog lang tid at lave, og de smagte ikke så godt som dem man køber.

I madkundskab får børn en forståelse for mad, så de kan træffe beslutninger om kvalitet og hvilken mad, de vælger at spise. Den forståelse får de kun ved selv at deltage i madlavningen. Børn, der aldrig har været med i køkkenet, risikerer meget let at blive ukritiske i forhold til, hvad de spiser.

EMNEBEGRUNDELSE (”Bagedysten” 5.-6. klasse)
I madpyramiden er rugbrød placeret i bunden, og anses som en grundsten i den danske madkultur. Brød er placeret i midten, og er en af de ældste tilberedte madvarer, vi kender. Det er vigtigt, at eleverne får kendskab til bagning og brød som fødevare, og lærer om, hvordan det kan indgå i kosten.

FORMÅLET MED UNDERVISNINGEN
Formålet med undervisningen er, at eleverne skal erhverve sig viden og praktiske færdigheder gennem arbejdet med fremstilling af forskellige dejtyper.
Eleverne skal arbejde praktisk, eksperimenterende og teoretisk.

MÅL FOR UNDERVISNINGEN

• Eleverne skal opnå viden om og færdigheder i fremstilling af forskellige dejtyper.
• Eleverne skal opnå færdigheder i grundlæggende madlavningsteknikker, fx ælte, røre, piske.
• Eleverne skal eksperimentere med tilberedningen.
• Eleverne skal arbejde med æstetiske udtryk gennem tilberedning og anretning af bagværket.
• Eleverne skal kunne sætte ord på deres sanselige oplevelse under bagning og tilsmagning.
• Eleverne skal præsentere deres bagværk.

KORTFATTET PLAN FOR ARBEJDET Emne: Bagedysten
1. uge: Gærdej.
Dagens opgave: Gærbrødskrans.
Læremidler: Kostpyramiden og opskrift.

2. uge: Pisket dej.
Dagens opgave: Hindbærroulade.
Læremidler: Opskrift og video.

3. uge: Afbagt dej.
Dagens opgave: Vandbakkelser med fyld.
Læremidler: Opskrift og fælles gennemgang.

4. uge: Mørdej
Dagens opgave: Tærte med frugt.
Læremidler: Opskrift og video.

I progressionsøjemed vil jeg sige, at madkundskabsundervisningen i 5.-6. klasse skal bygge oven på de erfaringer, kundskaber og færdigheder, eleverne allerede har med sig hjemmefra som medlemmer af en familie og som forbrugere. Dertil lægges et års undervisning fra 3. og 4. klassetrin.
Disse elevforudsætninger er meget varierede, og når det gælder basale køkkenhåndværksmæssige erfaringer og færdigheder, så synes jeg eleverne generelt mangler træning og rutine.

På trods af det, har eleverne arbejdet meget interesseret med emnet. De var inddelt i fire grupper, som skulle præsentere deres bagværk for hinanden og mig som dommer. Selv om jeg lægger stor vægt på produktet, synes jeg også, de viser både samarbejdsevner og hjælpsomhed. Deres tilgang til arbejdet er energisk og fantasifuld. De nyder at få lov til at eksperimentere, at have medindflydelse og få fingrene i dejen.

Gærbrødskransen var den opgave eleverne gik til med størst rutine. Jeg synes, det er vigtigt at kunne sin gærdej, og lægger derfor en del gærbrødsfremstilling i hele madkundskabsforløbet. ”Yes, vi er på hjemmebane i første bagning!” sagde Martin. I dagens opgave er det derfor det dekorative udtryk der er i fokus. Der skal formes og pyntes syv boller som lægges på pladen så de hæver og vokser sammen til ét brød. Der blev præsenteret flotte brød i alle grupper, og eleverne var glade for selv at vælge pynt og anrette på en flot måde. Pisket dej og mørdej især gav ikke hjemmebanefordel som gærdejen, så instruktionsvideoer blev taget i brug, og opskrifterne nærlæst. De største udfordringer her var rulningen af rouladebunden, og bearbejdningen af tærtedejen. På grund af manglende tid blev det dekorative udtryk desværre ikke så præsentabelt, men eleverne har eksperimenteret og trænet nye teknikker. Den afbagte dej var der ingen der havde erfaringer med, så jeg valgte at vise fremgangsmåden ved en fælles gennemgang. Også her blev nye teknikker trænet, da alle ville prøve at sætte vandbakkelserne på plade med en sprøjtepose. De færdigbagte vandbakkelser blev klippet op og fyldt med syltetøj og flødeskum, og præsenteret på flotte fade. Under fremlægningen sagde Camilla: ” Det var næsten som at være rigtig konditor, da jeg lavede dem her.”
Med udgangspunkt i ovenstående mener jeg, at undervisningsmålene er blevet nået.

Annemarie Date 2018