Skole og hjem

P1735132 (1)

Skolehjemsamarbejdet tager udgangspunkt i friskolens målsætning. Tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde, den gode dialog og den fælles interesse for elevernes skolegang er hjørnestenene i dette samarbejde.

Glamsbjerg Fri Ogefterskole 2020 02602
P1779125

Forældre med i skole

Forældre er altid velkomne på skolen. I dagligdagen er der ofte forældre med til morgensang i forbindelse med aflevering, og en gang imellem er der også forældre, der tager en skoledag sammen med deres børn.

Der er 3 skolelørdage i løbet af skoleåret, hvor de fleste forældre deltager. Skolelørdagene er med til at give et indblik i børnenes skoleliv, og samtidig er der mulighed for at lære de andre forældre at kende.

Derudover er der forskellige arrangementer hen over året, som forældrene meget gerne må tage del i.

Forældre og klassefællesskab

Det kan være vigtigt for et klassefællesskab, at forældrene i klassen har fælles fodslag på bestemte områder, som kan drøftes på forældremøder.

I de yngste klasser kan det være godt at forventningsafstemme i forhold til børnefødselsdage, og det kan være vigtigt at drøfte, hvordan der bakkes bedst op om eksempelvis legegrupper og legeaftaler. På mellemtrinnet kan det være godt at tage emner som mobiltelefoner og sociale medier op med hinanden, og det kan være hensigtsmæssigt at tage hul på at finde en fælles holdning til alkohol ved klassearrangementer, inden det for alvor bliver aktuelt. I overbygningen kan det således være alkoholpolitik, der er vigtigt at drøfte, og i 7. klasse er det naturligvis konfirmation og blå mandag, der er et af temaerne.

P1976607

I løbet af skoleåret er der 2 forældremøder og 2 skolehjemsamtaler, hvor forældrene forventes at deltage.

Derudover har forældrene mulighed for at kontakte lærerne via Forældreintra og evt. aftale en telefonopringning eller en samtale, hvis der er bekymringer.

Forældrene spiller en vigtig rolle, når vi taler om den enkelte elevs og klassens trivsel. Se evt. mere på siden Trivsel.

Det kan desuden være godt at kende til følgende retningslinjer:

  • Retningslinjer for god kommunikation mellem skole og hjem. Læs mere her.
  • Retningslinjer for Forældreintra. Læs mere her.

Indmeld dit barn

Når du melder dit barn ind, er det vigtigt, at du kender til skolens værdier. Kontakt gerne skolen og aftal et besøg, inden du tager din beslutning.

Læs mere og indmeld

Tilbage til forsiden

P1834256