3. klasse på tur med SFO
Tirsdag d. 31. januar var 3. klasse på tur til Odense. Vi havde planlagt en tur med ’burger, bowling og laser-tag’, så da børnene havde fri fra skole, tog vi bussen fra Glamsbjerg. Første stop var ’Bull Burger’ hvor vi tankede op med lækre pommes, burgere og sodavand. Dernæst gik turen rundt om hjørnet til ’Bowl’n’Fun’, hvor vi fandt bowlingskoene frem og gav den gas på tre forskellige baner. Der blev heppet og uddelt highfives til den store guldmedalje!
Til slut var tiden endelig kommet til laser-tag – noget som de fleste af børnene aldrig havde prøvet før. Vi fik en kort instruktion, delte os i to hold og lagde derefter den helt rette taktik. Det var 20 minutter hvor pulsen bankede derudaf, og hvor sveden dryppede fra alles pander. Der blev skudt efter modstanderholdet og løbet alt, hvad benene kunne holde, så da tiden var slut var alle meget spændte på resultatet! Det blev grønt hold, der løb med sejren, men alle kæmpede bravt!
Tak for en superfed, sjov, underholdende og intens tur – vi ser allerede frem til den næste!